Gå til hovedindhold

EY

EY er med til at udvikle erhvervslivet i Horsens gennem økonomisk rådgivning.

  • Læs op

Indhold

    Hos revisionshuset EY – tidligere kendt som Ernst & Young – kommer de helt tæt på kunderne. Det er nemlig ikke kun regnskaberne, som bliver sat i orden. 

    De mange lokale vækstvirksomheder får også revisorernes råd til strategiske beslutninger – uanset om målet er at styrke økonomien nu og her eller at indtage nye markeder i udlandet.

    På den måde er medarbejderne i EY med til at udvikle erhvervslivet fra kontoret i centrum af Horsens. Det er en af grundene til, at den unge revisor Casper Skovgård arbejder hos EY. Han har boet i Horsens kommune hele sit liv og vil nu stifte familie i den populære by Lund.

    Selvom Casper Skovgård allerede har været hos EY i seks år, er der mange spændende udfordringer foran ham. Hans plan er at tage kandidatuddannelsen til statsautoriseret revisor. EY har et internt uddannelsesforløb, som gør det lettere for ham at fortsætte sit arbejde, mens han uddanner sig. Senere vil han have mulighed for at blive en del af ledelsen i huset.

    Som medarbejder hos EY er det vigtigt, at man engagerer sig lokalt. Derfor kan du se revisionsfirmaets logo både i sejlklubben og ved byens boldbaner, ligesom medarbejderne er med i byens netværk. Og hvis udlængslen en dag skulle melde sig, er der også råd for det.

    EY har 700 kontorer spredt ud over verdenskortet, så man som talknuser kan få stillet eventyrlysten i så forskellige byer som Honolulu, Reykjavik og Tokyo. Uanset om du vil udvikle din viden og karriere lokalt eller internationalt, er der altså gode muligheder i EY’s unge revisionshus midt i Horsens.