Human Trust
Rekrutteringsvirksomheden Human Trust leder efter det perfekte match mellem kandidater og virksomheder i hele landet.
Selvom det altid er virksomhederne, der betaler for at få præsenteret de bedste kandidater til et nyt job, ser HumanTrust altså lige så meget på, hvad der er bedst for den enkelte kandidat.
Da Peter Bang Fasting Bauer stiftede HumanTrust i 2013, havde han med egne ord fået øje på et hul i markedet for rekruttering. Ingen gik til opgaven så struktureret og langsigtet, som han og medstifter Christian Jonsbak Uttrup ville. I dag har de en gennemsnitlig rekrutteringstid på kun 58 dage. Men arbejdet er langt fra slut, når kandidaten har haft første arbejdsdag.
HumanTrust ser rekruttering som et håndværk. Ligesom tømreren har meget mere end en hammer at løse hver opgave med, har headhunterne også en række værktøjer i skuffen.
De hjælper alle parter med at sætte fokus på fremtiden. Det siges, at man bliver ansat på kompetencer og fyret på personligheden. Derfor arbejder HumanTrust ud fra en 70/30-regel, hvor personligheden får den største del af opmærksomheden, når kompetencerne har fået de første 30 %. Efter ansættelsen sørger HumanTrust for at følge op med medarbejderne, så det nye arbejdsforhold kommer så godt fra start som muligt.
De første år havde HumanTrust fokus på ejerledede virksomheder inden for især byggebranchen, produktion og teknik. I dag er succesen udvidet til at dække flere brancher, og selv offentlige institutioner nyder nu godt af den tillidsfulde rekruttering.
Der er brug for høj fortrolighed i rekrutteringsbranchen, så dygtige mennesker kan beholde deres gode job, selvom de har øjnene åbne for nye muligheder. Til gengæld holder HumanTrust ikke på formlen bag deres succes. Du kan låne deres værktøjer til din egen rekrutteringsproces direkte på HumanTrust.dk.